Hvem har ting til salg i Aalborg og omegn, og hvorfor? Teater Nordkraft er gået på jagt efter pudsige, voldsomme, rørende fortællinger om mennesker i Nordjylland, og de ting de køber og sælger. Dit Lort Mit Show er Teater Nordkrafts populære og pudsige forsamlingshus-forestilling, som vender tilbage i en ny udgave i foråret 2024. Forestillingen sammensættes af helt nye lokale fortællinger om de liv, vi lever imellem kommoder, kongeligt porcelæn og motorcykler med helt nye fælge. Instruktør: Minna Johannesson. Skuespillere: Lærke Schjærff Engelbrecht og Jakob Hannibal.
Vi begynder denne teateraften med Fællesspisning.
Tilmelding og pris følger snarest, men sæt kryds i kalenderen.