Ny vicevært bydes velkommen

Godthaab Forsamlingshus har som noget helt nyt fået en udendørs vicevært. Det er så dejligt, at udenoms-områderne nu renholdes til hverdag. Tak til Bjarne for at tage tjansen.

En ekstra opvaskemaskine

Forsamlingshusets glas har i den grad lidt under, at den store opvaskemaskine vaskede ved for høj temperatur på 90 grader, hvilket giver glaspest. Og i 2020 måtte vi købe nye vin og vandglas for over

30.000 kroner. Sundhedsmyndighederne kræver de høje temperaturer blot ikke til glas. Nu er det lykkedes at skaffe en nyere brugt til billige penge. Vi har nemlig ikke for mange penge i kassen efter mere end halvandet Corona-år uden indtægter. Opvaskemaskinen installeres i den kommende tid, og så er der både glad uden pest og større kapacitet.

Farvel til Kirsten Vært

Ja, det hedder hun hos os, men i virkeligheden Kirsten Lyngsø Jensen. Efter flere end syv års tro tjeneste som Forsamlingshusets vært, har Kirsten ønsket at stoppe. Hun har haft i tusindvis af gæster gennem sit virke som frivillig, og har hver mandag fra kl. 17.30-18.30 vist huset frem og snakket med lejere. En kæmpestor tak til Kirsten for indsatsen, det bliver svært at undvære hende. Skulle du være interesseret i at arbejde frivilligt i Forsamlingshuset, så kontakt os endelig, f.eks. formand Trine tlf. 4037 9019 eller på mail: jordanvind@gmail.com.