Startside
Op

 

 

 


Foreningerne

   
 

Brevdueforeningen ”Friheden”

i Godthaab startedes 1955 på initiativ af tre mænd, der tidligere havde været medlemmer af brevdueforeningen i Nibe. Officiel anerkendelse og optagelse i landsorganisationen De danske Brevdueforeninger opnåede den fra 1. januar 1956. Medlemstallet var da otte, som var fra Godthaab og nærmeste omegn. I de senere år har der været god fremgang, og økonomisk støttes foreningen med midler fra brevduetotalisatoren, ligesom der har været forskellige arrangementer af sportslig og festlig karakter ”Friheden" står som arrangør af en årlig brevdueudstilling for alle himmerlandske foreninger. Medlemstallet er nu oppe på 20, og foreningen dækker også Frejlev, St. Restrup, Sønderholm, Guldbæk og Svenstrup.

Da duesporten kræver en del plads til opbevaring af kurve, til samling og kontrol af duerne samt til møder og lignende, fik foreningen i 1958 et lejemål med AalborgHvalpsund-banen om et areal ved Godthaab station til opførelse af et mindre klublokale. Dette udvidedes i 1967 med godt 200 kvadratmeter, idet foreningen købte idrætsforeningens gamle klubhus, som blev genopført. Medlemmerne har nu gode forhold til den fængslende sport.

Egon Nielsen er foreningens formand, og i bestyrelsen er desuden Egon Pejtersen samt Carl Christensen, alle Godthaab, Gunnar Sørensen, Frejlev, og Egon Andersen, Sønderholm.

 

 
 

Frivilligt Drenge Forbund (FDF)

Efter i adskillige år at have haft et beskedent antal drenge fra Godthaab som medlemmer i Svenstrup-kredsen, har man i 1968 under denne startet en Godthaabanneksklasse for de mindre drenge, hvilket foreløbig har givet en tilgang på 25 kvikke poge. Man har fået tilladelse til at benytte et lokale på skolen, og mødes her en gang om ugen til en festlig time.

FDF.driver sit arbejde i nærtilknytning til Den Danske Folkekirke og dens menig-hed og samler drenge fra alle samfundslag. Der forlanges blot et ringe kontingent. Drenge optages fra syv års alderen.

Kredsen startede i Svenstrup i 1949 med en god snes drenge og har i dag et medlemstal på 150 aktive.

Udover indendørs arbejde beskæftiger man sig med lejrsport, orienteringsløb samt forskellige former for holdspil og idræt - for ikke at tale om endags- og weekendture samt sommerlejre. Et tambourkorps mangler heller ikke.

Har De en dreng i huset - så er her et tilbud - ind i FDF.

 

 
 

Svenstrup Folkedanserforening

har også Godthaab som sit virkeområde. Formålet med denne forening, der blev startet i 1967, er at bevare og udbrede interessen for folkedans og i det hele taget alle danse, som vore forfædre brugte ved mange forskellige lejligheder.

Det er foreningens ønske, at folkedansen også på Svenstrup-egnen må blive kendt og udøvet af mange beboere. Alle, uanset alder, er velkomne til at være med. Træningen foregår under hyggelige og lystige former en gang om ugen i vinterhalvåret fra oktober til april.

I sommerhalvåret er danserne med til stævner på lands- eller egnsplan, og der gives opvisninger af foreningen ved forskellige lejligheder. Foreningen startedes med 22 medlemmer, og der er kommet mange andre til siden. Træneren er Svend Mogensen, Aars, musiker Børge Christensen, Støvring, og som folkedanserforeningens formand fungerer Aage Petersen, Rosenlundsvej 15 i Svenstrup.

 

 
 

Godthaab Forsamlingshus
I 1936 tegnedes en stiftelsesoverenskomst, der i uddrag lyder således:

”Undertegnede slagtermester Jens Qvist, tømrermester Jens Enggaard og gårdejer Marinus Qvist er i dag blevet enige om at stifte et aktieselskab under navnet ,,Aktieselskabet Godthaab Forsamlingshus" med hjemsted i Godthaab og med det formål at skaffe lokaler, hvori byens og omegnens befolkning kan samles i alvor og garnmen. Aktiekapitalen udgør 15.000 kr., fordelt på aktier a 50 kr. Der er ikke tillagt stifterne eller andre garantiprovision eller andet vederlag ved selskabets stiftelse. Aktierne lyder på navn. Ingen aktier har særlige rettigheder."

Der var i Godthaab stor interesse for at få bygget et forsamlingshus, idet man længe havde savnet et sted, hvor man kunne mødes. Aktiekapitalen blev da også snart tegnet, hvilket må siges at være fint i betragtning af, at en almindelig ugeløn da var ca. 50 kr.

Huset er blevet flittigt benyttet, og først i de senere år har man fundet, at det ikke var helt tidssvarende. Derfor tog forsamlingshusets bestyrelse, godt assisteret af bestyrelsen for Gédthaab Borgerforening, i 1968 initiativ til at få moderniseret forsamlingshuset. Første etape, nemlig udskiftning af de to gamle kakkelovne med et moderne centralvarmesystem, blev udført i efteråret 1968.

Yderligere modernisering og en udvidelse af huset er planlagt. For at skaffe penge til arbejdet startedes en nytegning af aktier a 100 kr., hvilket svarer til en fjerdedel af en normal ugeløn. Godthaab-borgerne købte også denne gang aktier for omkring 15.000 kr., men for disse penge får man desværre ikke så meget som i 1936.

Forsamlingshuset har derfor behov for yderligere kapital, og flere er velkomne til at købe aktier når byggeriet, med frivillig arbejdskraft, sættes igang her i 1969. Forsamlingshusets nyvalgte bestyrelse er: Verner Jensen (formand), Hans Pedersen, Chr. Zinck, Kaj Hansen og Svend Jensen.

Der har været holdt mange dejlige møder, udstillinger og fester i Godthaab forsamlingshus - det håber vi fortsat kan vare ved i mange år fremover.

 

 
 

Godthaab bibliotek
Af H. Larsen

I året 1924 besluttede en kreds af interesserede borgere i Godthaab at oprette et bibliotek. Blandt initiativtagerne var fabrikant Anders Andersen, der i de mange år helt op til 1965 var formand for den selvejende institution, der havde til huse i Svenstrup vestre skole. Midlerne til bogindkøb kom dels gennem frivillige bidrag fra byens borgere, dels ved tilskud fra stat og kommune.

Fra april 1965 overgik Godthaab bibliotek fra at være selvejende til at blive kommunalt. Efter den nye bibliotekslovs gennemførelse er bogbestanden vokset betydeligt, og på Godthaab skole findes der nu en ganske god samling af faglitteratur og skønlitteratur for såvel voksne som børn, der står til gratis afbenyttelse for enhver. Biblioteket står i nær forbindelse med centralbiblioteket i Aalborg, og bøger, der ikke findes i Godthaab bogsamlingen, kan skaffes gennem centralbiblioteket.

Bibliotekets udlånstider er mandag fra 18,30-19,30 og torsdag fra 15-16 i Godthaab skole.

 

 
 

Godthaab Kirke
Af Knud Knudsen.

Tanken om en kirke i Godthaab kan føres tilbage til omkring århundredskiftet. En af de første, der fik tanken, og den, der ihærdigst arbejdede for dens virkeliggørelse, var fabrikant Niels Zinck, der i 1902 lod grunden til kirke og kirkegård udstykke.

11909 fandt fabrikant Zinck tanken moden til virkeliggørelse. Den 2. januar skrev han til Ø. Hornum menighedsråd: ”Undertegnede har i en længere årrække sammen med den del af Godthaabarbejderne, der bor i Ø. Hornum sogn, følt det som et stort savn med den lange vej til Ø. Hornum kirke, og syslet med tanken om at få en kirke og kirkegård ved Godthaab".

På et møde den 17. i samme måned valgtes et udvalg til at arbejde videre med sagen. Man antog arkitekt Paludan, Aalborg, til at tegne kirken og til at lede byggeriet. Den 22. maj 1911 nedlagde man grundstenen, og den 18. august 1912 (11. søn. e. trin.) indviede biskop Poulsen, Viborg, under hvem de sønden-fjordske herreder på den tid hørte, kirken. Biskop Poulsen talte over ordene: ,,Mit livs hus skal være et bedehus" og sagde bl. a.:

,,Rundt om i sognene står de mange kirker - gamle og nye, flere og flere. - Deres klokker ringer om søn- og helligdage og morgen og aften på de søgnedage. De sender hilsen ud over egnen om, at kirkerne står der for at bruges som bedehuse".

De samlede udgifter ved kirkens opførelse androg 31.726,96 kr.

 

 
 

Lidt om Godthaab skole
Af H. Larsen

Skolen blev opført i året 1959, hvilket også fremgår af en sten, som er indfældet i muren i skolens forhal. Bag stenen skjuler sig nogle dokumenter og mønter, som i en fjern fremtid vil fortælle vore efterkommere, at der på dette stede blev bygget en skole. Ved nærmere studium af de gulnede papirer vil man blandt navnene på skolens fædre støde på navnet Carl Quist.

Det er vist ikke for meget sagt, at Carl Quist, som var medlem af Ø. Hornum sogneråd, gjorde et meget stort arbejde for at få byggetilladelse, og det er da også ham, vi kan takke for det smukke relief, der pryder skolens gavl.

Da skolen blev bygget, var der faktisk kun børn til en 5-klasset skole, og ingen kunne på daværende tidspunkt forudse den rivende udvikling, der er sket i Godthaab i de senere år. Skolen blev dog på 7 årgangsdelte klasser, så klassekvotienten har hidtil ikke været særlig høj. Ved at indføre deletimer i nogle af de små klasser i hovedfagene dansk og regning har vi nogenlunde afbødet ulemperne ved for store klasser, men i de kommende år vil indskrivningen af elever sikkert vokse betydeligt.

I mange år har vi været i skoleforbund med Klostermarksskolen i Aalborg, således at eleverne efter det 7. skoleår fortsatte deres skolegang, enten i 8. kl. eller 1. real. Efter at Svenstrup skole er blevet udbygget, ser det imidlertid ud til, at den er i stand til at tage alle vore elever. Foreløbig er forældrene frit stillet, om de vil sende deres børn til Aalborg eller til Svenstrup, men når kommunesammenlægningen bliver en realitet, bliver der kun tale om Svenstrup skole, medmindre forældrene selv vil betale for ot få deres børn undervist i Aalborg.

Med hensyn til skolen og dens undervisningsformer er der i de senere år sket en rivende udvikling. I 1937 kom loven om at der skulle bygges centralskoler ude på landet, og i 1958 kom skoleloven med det frivillige 8.- 9. og 10. skoleår, og det kan nu med nogenlunde sikkerhed forudsiges, at undervisningspligten bliver forlænget. Undervisningen på landet står nu på højde med undervisningen i byerne. Nye lystbetonede fag er indført, den gamle terpeskole eksisterer ikke mere. Tendensen går mere og mere i retning af at lære børnene at orientere sig i fagene, at forstå at benytte bøgerne og at tænke selvstændigt.

Kundskab er magt, siger man, og det er jo rigtigt, at i vort moderne samfund kræves der meget, men det rent menneskelige må jo heller ikke forsømmes. At åbne børnenes øjne for naturens skønhed, at sætte dem ind i sangens, musikkens og digtekunstens verden er jo også en opgave for skolen.

Hvordan fremtiden vil forme sig for Godthaab skole kan ikke forudsiges. Det er dog sandsynligt, at den en år~ række endnu vil bestå i sin nuværende skikkelse, altså som syvklasset skole uden overbygning. At det en gang bliver nødvendigt med en udvidelse og oprettelse af dobbeltklasser er muligt. Rent personligt mener jeg ikke, at det er en ulykke, at børnene skifter skole, når de syv skoleår er overstået. Det kan virke forfriskende og fornyende at komme i en anden skole og under nye læreres påvirkning.

 

 
 

Godthaab Borgerforening

”Som rigtig borger i byen man føle må,
 at opgaverne her slet ikke er få”

I et samfund er der til enhver tid en mængde opgaver, der ikke kan løses af hver enkelt familie.De største opgaver må staten klare, og de store og mellemstore tager amt og kommune sig af. Tilbage bliver en hel række problemer, især i en hastigt voksende by som Godthaab, hvis løsning også overstiger den enkelte families formåen.

Her må borgerforeninger komme ind i billedet, da den repræsenterer alle befolkningsgrupper i deres afdeling af kommunen. Ret derfor henvendelse til foreningen angående opgaver, der dukker op, men bliv først og fremmest medlem af Godthaab Borgerforening.

Historik

Godthaab Borgerforening påbegyndte sit virke i begyndelsen af 1966 med det formål at tage en række opgaver op, som borgerne enkeltvis ikke er i stand til at løse. Den første formand, som også var en af initiativtagerne til foreningen, var lærer Erik Kristensen, som imidlertid kort tid efter den stiftende generalforsamling fik en anden stilling og måtte rejse fra byen. Bestyrelsen fik derefter følgende sammensætning: Formand Erik Nielsen, næstformand Robert Jensen, kasserer Ove Kirkelund, sekretær Jørgen Christensen samt Orla Tybo Kristiansen, Hanne Knudsen og Chr. Zinck.

I Godthaab havde man længe haft ønsker om at få en offentlig telefonboks, bedre busforbindelse til og fra Aalborg, moderne gadebelysning, gadenavne, husnumre, fortove og denne bog om byen. Alle disse opgaver er nu løst efter initiativ fra foreningen. En af de største sager, der nu er på arbejdsprogrammet, er at få Godthaab forsamlingshus udvidet og moderniseret. Heller ikke i den sag behøver foreningen forhåbentligt at kalde forgæves på borgernes bistand.

 

 
 

Det jydske Haveselskab

optager som medlem enhver haveejer og tilbyder hjælp og vejledning om alt vedrørende havedyrkning. Selskabets medlemmer har gratis adgang til konsulentbistand og modtager hver måned tidsskriftet ,,Haven", der er Nordens største haveblad. Konsulenten for Godthaab er havebrugskandidat Arne Svendsen, Dall Villaby, telf. Svenstrup 38 16 03. Også når en have skal anlægges ved det nye hus, er der mulighed for at få faglig bistand. Kontingentet er for tiden kr. 20 årlig.

Yderligere oplysninger søges hos Det jydske Haveselskabs hovedkontor, Aaby Bækgardsvej 6, Aabyhøj, eller hos formanden for Godthaab: Fru Erna Krogh Nielsen, Kildevej 3, Godthaab.

 

 
 

Hjemmeværnet

Hjemmeværnets - selv under fredsforhold - meget høje beredskab er en væsentlig del af dets bidrag til landets forsvar. Beredskabet præges af, at hjemmeværnsmanden dels har mundering, udrustning, våben og ammunition udleveret til opbevaring på bopælen og dels bor inden for det område, hvor han skal løse sin opgave. Herved bliver hurtig alarmering og lokalt kendskab hjemmeværnets styrke.

Den store bevægelighed, der præger moderne krigsførelse, og faren for indsættelse af atomvåben vil medføre, at kampen bliver flydende med hyppige og pludselige ændringer. Faste og sammenhængende fronter vil ofte mangle. Det gælder under disse vilkår, at hjemmeværnsstyrkerne hurtigt indsættes, idet de stadigt stræber efter at knytte forbindelse opad og til siderne for herved at skabe muligheder for en samlet kampindsats i rette tid og på rette sted.

Derfor bliver hjemmeværnets opgaver i almindelighed overvågning ved hjælp af poster, patruljer m. v., opklaring ved hjælp af snig- og kamppatruljer, bevogtning af kommandostationer, faste installationer, depoter og livsvigtige anlæg, opsøgning og indkredsning af mindre styrker, Øjeblikkelig indsættelse mod landsætning fra luften eller søen.

Dertil kommer specialopgaver, som bl. a. kan omfatte sprængninger af broer o. lign., trafikregulering og assistance til evakuering af civilbefolkningen.

Lotter medvirker til løsning af opgaverne, bl. aL i signaltjeneste, forplejningstjeneste, sanitetstjeneste, ABC-tjeneste og stabstjeneste.

Godthaab ligger i Kompagni ,,Midthimmerland"s område, og i kompagniet kan optages kvinder og mænd fra det kalenderår, i hvilket de fylder 18 år.

Personer, der har mobiliseringspligt ved værnene, kan optages til tjeneste i fredstid. De skal, så længe de ikke har ,,hvid mødebefaling" eller er ,,overført til hjemmeværnet", møde ved deres militære enhed i tilfælde af mobilisering.

Søg optagelse i Hjemmeværnet - kontakt en af de lokale hjemmeværnsmænd eller ring til hjemmeværnsdistrikt ,,Aalborg" (08) 13 11 22. Vi mødes i hjemmeværnet.

 

 
 

Godthaab Husflid sforening

regnes for en af landets ældste i sin art. Arbejdet startedes i 1906 af snedkermester J. Enggaard og fabrikant Zinck. Enggaard var lærer og stillede værksted til rådighed medens Zinck tog sig af den økonomiske side af sagen. De to drev foreningen til 1908, og da valgtes den første egentlige bestyrelse.

Herefter bevilgede Dansk Husflidsselskab 25 kr. til køb af værktøj, og for beløbet fik man både høvle, save, file, stemmejern, sandpapir m. m.

I 1908 flyttedes husflidslokalet til loftet i Godthaab Brugsforening, og efterhånden som arbejdet fik tilgang, kom man ind i kælderen under Ridemands Mølle. Lokalerne her stilledes til rådighed af fabrikant Zinck, der også viste sagen sin forståelse, da det i 1922 var blevet vedtaget at opføre en husflidsskole. Zinck betalte materialerne til huset, som blev bygget på et år af frivillig arbejdskraft. Her blev der også for trangt, og bestyrelsen satte i efteråret 1968 en udvidelse i gang, ligeledes med ulønnet arbejdskraft.

I starten var det udelukkende træarbejde, foreningens medlemmer beskæftigede sig med, men nu undervises også i horn- og benarbejder samt bogbinding og porcelænsmaling.

Husflidsarbejdet samler omkring 50 deltagere hver vinter, og nye deltagere bydes hjertelig velkommen. Arbejder fra medlemmerne udtages til den årlige amtsudstilling, hvor flere har hentet sølv- og bronzemedaljer.

Husflidsforeningens bestyrelse er: Folmer Knudsen (formand gennem 25 år), Johan Sørensen, Ellen K. Jensen, Kronborg Nielsen og Poul Pherson, alle Godthaab, samt Reinhardt Kristensen og Niels P. Nielsen, Guldbæk.

 

 
 

 Godthaab Husmandsforening

Stiftet den 27. januar 1910 med 25 medlemmer. Første formand: Laust Sørensen. Det var egnens mindre jordbrugere, der stiftede foreningen, hvis formål bl. a. var at virke til større oplysning og dygtiggørelse indenfor agerbrug, kreaturhold, landbrugets bierhverv og havebrug.

Husmandsforeningen har desuden igennem årene haft mange forskellige ting på programmet såsom udflugter, virksomhedsbesøg, kurser, markvandring, konkurrencer
mark og have, studiekredse, konsulentbesøg, leje af græsning i Vildmosen o m a, og til det festligere var der dilettant, besøg af amatørteatre, høstfest, gåse- og andespil, oplæsning, præmieuddeling, film og af og til en svingom.

Husmandsforeningen har desuden haft stor tilslutning blandt byens beboere i Godthaab, en overgang var der omkring 100 medlemmer i foreningen. Fra den 26. februar 1926 til 16. marts 1966 var Søren Jensen, eller i daglig tale kaldet Søren Aalborg, husmandsforeningens formand, ja i over 40 år - en virkelig stor indsats må man sige. Søren Jensen er æresmedlem i De samvirkende Husmandsforeninger.

Desværre, kan det siges, vedtoges det på et bestyrelsesmøde den 21. november 1967 at nedlægge foreningen, da der ikke var nogen, der ville være formand. Husmandsforeningens husholdningsudvalg, der siden dets start for mange år siden er blevet ledet af formand fru Thora Jensen, har derimod stor tilslutning til sine arrangementer i håndgerning, kjolesyning og hobbykurser. Efter disse vinterkurser er der holdt mange flotte opvisninger og udstillinger af elevernes arbejder i forsamlingshuset. Fru Thora Jensen oplyser, at i denne sæson har der været Ca. 50 deltagere til kjolesyning, og næsten 40 deltagere i de andre kursus, der holdes på skolen.

 

 
 

Godthaab Idrætsforening

er stiftet i 1936 med en bestyrelse bestående af A. Bendtsen, Lyngsø Jensen, Ejvind Svendsen, Gunhild Enggaard, Karen Zinck og Ejnar Sørensen.

I begyndelsen foregik træningen på en almindelig græsmark. Når landmanden, som havde stillet den til rådighed, skulle pløje den af hensyn til omdriften, måtte man se sig om efter et andet ,,stadion". To af veteranerne i idrætsforeningen er fabrikant Erik Zinck og prokurist A. Sørensen, som var med i ledelsen til først i 1950-erne. De er nu begge udnævnt til æresmedlemmer.

Af tidligere formænd kan nævnes Chr. Mørk, Stig Nielsen, Hardy Fuglsang, Osvald Jensen, Aksel Kristensen, Niels Carlo Christensen, Claus Rønbøg, Egon Gilkrog og Bent Visse.

Idrætsforeningen driver nu hele året en meget omfattende virksomhed, og der er nedsat særlige udvalg til at tage sig af fodbold, håndbold, badminton og gymnastik. Idrætsforeningen fik i 1966 nyt baneanlæg med to fodboldbaner, håndboidbaner, grusbane med lysanlæg samt et dejligt klubhus på 160 kvadratmeter overdraget af Øster Hornum kommune mod, at foreningen afstod den gamle bane til byggemodning og udstykning.

Det nye stadion kan både kommunen og alle i Godthaab med rette være stolte af, og mange af de gæstende hold misunder Godthaab-idrætten dens gode forhold. Foreningen deltager i fodboldturneringer med fire senior-, et ynglinge- og to drengehold. Håndboldhold er der for damer, ynglinge og småpiger. Badminton og gymnastik har i de senere år samlet stor tilslutning.

 

 
 

Godthaab og Omegns Pensionistforening

fik ved stiftelsen den 7. juni 1949 Karl Andersen som formand, Mads P. Madsen som kasserer og i bestyrelsen var iøvrigt Arne Pedersen som sekretær, Marie Thomsen oj Agnes Andersen. I de mellemliggende år har en del medlemmer varetaget poster i bestyrelsen, og de har gjort et godt og uegennyttigt arbejde for foreningen. Nuværende formand er Emil Buus, kasserer Axel Sørensen, sekretær Marthine Jensen og i bestyrelsen er desuden Jens Thorn samt Johan Sørensen.

Foreningen er tilsluttet Den jyske Sammenslutning af invalide- og folkepensionist-foreninger. Medlemstallet er 91, hvoraf de 25 er passive medlemmer, og det årlige kontingent er så beskedent som 5 kr. I 1963 dannede foreningens medlemmer i Øster Hornum en selvstændig forening. Pensionistforeningen har holdt mange gode og hyggelige sammenkomster, og der er arrangeret en række uforglemmelige udflugter til kønne steder i Himmerland og Vendsyssel.

En række mennesker, lokalt boende og udensogns, har støttet foreningen ved at stille sig til rådighed som talere og underholdere ved hyggemøder, og Øster Hornum kommune har støttet foreningen økonomisk, når der har været behov derfor.

 

 
 

Svenstrup og Omegns Skakklub

optager også medlemmer fra Godthaab og andre byer på egnen, hvor der ikke er nogen skakklub. Den blev stiftet i 1943 og virkede i vinterhalvårene indtil 1954, da vanskeligheder med at få egnede lokaler samt et dalende medlemstal bevirkede, at arbejdet gik i stå.

I sæsonen 1966-67 kom der gang i skakspillet igen, og det foregår nu på restaurant Svanemøllen i Svenstrup. Der spilles en gang om ugen, og sæsonen varer syv måneder. Klubben har Ca. 15 medlemmer, og kontingentet er for tiden 10 kr. månedligt, dog kun tre kr. for juniorer. Formanden er Sv. Frederiksen, telf. 38 16 52, og kassereren Herbert Christensen, telf. 38 11 18.

 

 
 

TOP DANCING
Hovedsagelig for teenagere, der vil danse til de nyeste rytmer - beat, soul, pigtråd.

Top Dancing blev startet af nogle unge ved en generalforsamling den 13. februar 1968. Til formand valgtes Rasmus Stig Nielsen, næstformand og orkesterdisp. Hans Stig Nielsen, sekretær Mourits Knudsen, kasserer Henning Sørensen, arkivar Torben Esmarch, reklamechef Frank Poulsen, assistent Preben Sørensen.

Første bal den 3. marts 1968. Derefter er der holdt bal ca. 2 gange om måneden, bl. a. med berømte poporkestre som Telstars, Cheeks, E,bonies, Emigrants, Defenders m. v. og go go konkurrence. Medlemstallet er på ca. 900, og der er ca. 100 unge til bal hver gang.

Ballerne er alkoholfri, og afholdes i forsamlingshuset, salen er pyntet, levende lys på bordene, de unge er pyntet, pigerne i minekjoler, lange kjoler, cowboy bukser m. v., drengene med forsk. frisurer, spraglede skjorter m. v., og ikke mindst kraftig musik. Top Dancing er et godt indslag i foreningslivet i Godthaab.

 

 
 

Godthaab Transformatorforening

blev startet i 1924 af en kreds af de største forbrugere. I årene op til 1935-36 var det en stor økonomisk belastning at have elektricitet, idet udgiften til transformatortårn og ledningsnet måtte betales ved siden af en høj kWh-pris. Foreningen fik dengang sin forsyning fra et tårn pi Volstrupvej.

I 1938-39 var forbruget steget så stærkt, at der måtte foretages en udvidelse af lavspændingsnettet. A/S Zincks Fabrikker og A. Andersens Staalvarefabrik var foreningens største aftagere, og på disse fabrikkers initiativ byggedes et nyt tårn ved Stationsvej. På grund af krigen var det meget vanskeligt at skaffe de nødvendige kabler til udvidelse af lavspændingsnettet til tårnet på Volstrupvej. Det blev derfor besluttet, at byens forbrugere midlertidigt skulle forsynes fra tårnet på Stationsvej, og denne ordning havde man indtil 1955.

Andersens Staalvarefabrik ønskede yderligere udvidelse til en ny fabrikshal, og virksomheden ønskede at udtræde af foreningen for at tilslutte sig eget transformatortårn. Lavspændingsnettet var i en sådan tilstand, at fornyelse var nødvendig næsten overalt, og da kommunen samtidig byggede Godthaab Centralskole, som også er en betydelig forbruger,. optoges forhandling med Himmerlands El-forsyning, Aalborg, hvorefter man kom i gang med fornyelser og udvidelser. Der rejstes et nyt tårn til ved Lille Volstrup samt et ved Ridemands Mølle. Da udstykningen til Godthaab villaby ved Svenstrupvej blev en realitet i 1964-65 byggedes endnu et tårn til forsyning af denne bydel.

Transformatorforeningen opkræver afgifter og betaling for strømmen a conto fire gange årligt. Efter en årlig aflæsning af målerne gøres det op, om forbrugeren har betalt for meget eller for lidt.

 

 
 

Godthaab ungdomsklub

Blev startet i efteråret 1966. I ungdomsklubben kommer unge i alderen fra 14-18 år. Ungdomsklubben har åbent mandag-onsdag aften fra kl. 19-22, de unge kan komme og gå når de vil, og klubben har selvfølgelig ikke noget specielt sportsligt, politisk eller religiøst sigte.

I klubben kan der laves en del hobby, mange laver gibsfigurer, fletter i bast, mosaikarbejde, tinarbejde eller andet. Der deltages i turnering i skak, bob, billard, bordtennis og terrænløb mod de omkring liggende klubber i Svenstrup-kredsen. Klubben har også gæster af og til: Jægerkorpset, boksere, en læge, en præst, en kunstner - ja, mange interessante folk har fortalt i Godthaab ungdomsklub. Der vises film, både belærende, underholdende, spillefilm og lysbilleder. Der er lørdagsbal med andre klubber. Klubrådet er formand Aud Jensen, Frank Poulsen, Nina Jensen, Dan Kirkelund og Grethe Sørensen, som er medbestemmenom, hvad der skal ske i klubben - mange gode forslag er kommet frem. Klubben holder til i skolens lokaler. Siden starten er klubben blevet ledet af lærer Arne Garn, lærer Kaj Guldhammer og klubleder Ove Kirkelund.

 

 

       

Startside Op
Send e-mail til ole@rodtnes.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.

Senest opdateret: 24. januar 2017