Startside
Op

 

 

 


Byens Historie
 
 
 

Lidt historie

Godthaab er ikke nogen gammel by, dens fødselsdag er 8. februar 1797, da agent Quist, Landinspektør Seip og købmændene Jeeg og Hass af Aalborg fik privilegium – underskrevet af Chr. VII -på at anlægge og drive en papirfabrik i Aalborg amt.

Fabrikken fik navnet Godthaab, dens hovedbygning findes endnu som maskinværksted for A/S Zincks Fabriker. Guldbækken, der snoede sig mellem Ridemandsmølle og Godthaab, blev inddæmmet, og den nuværende smukke Godthaabsdam opstod. Det eneste, der vides bevaret af papirfabrikkens inventar, er 8 smukke granitkugler i fabrikkens have.

Fabrikken overtoges senere af justitsråd Kjellerup, købmand Peder Borreschmidt og
tobaksfabrikant Peder Bønnelycke, der i 1820 solgte den til Frederich Pirtzel, der i 1842
solgte den til købmand Frederik Chr. Obel.

I. maj 1858 bortforpagtede Obel fabrikken til smed Christian Zinck, der byggede den om til
Godthaab Hammerværk, som han købte i 1863.

Der har ikke tidligere været nogen bebyggelse, der hvor byen nu ligger, men i Zincks tid er
den første bydannelse begyndt at træde frem, idet han på begge sider af bækken har
opført en del boliger for sine faste arbejdere.

De to gårde, Ridemandsmølle og Lyngbjerggaard, der ligger i byens sydlige udkant, er
begge meget gamle, og deres alder og oprindelse kendes ikke.Ifølge historikeren, skoleinspektør Kr. Værnfeldts beretning boede der i Volstrup en anset selvejerbonde, Søren Nielsen, som ca. 1480 blev herredsfoged for Hornum herred. Hans søn, Peder Sørensen, kaldet Per Ridemand, blev herredsfoged efter sin fader, og på tinge
udnævnt til ridemand, det vil sige, at han skulle ride skel ind. Han deltog på adelens side i Grevens fejde i 1534, og har højst sandsynligt boet på Ridemandsmølle.

Begge gårde kom omkring 1720 under stamhuset Store Restrup, og har nok hørt til der, indtil stavnsbåndets ophævelse i 1788. 

I 1781 blev Peter Lerche af Ridemandsmølle sammen med 3 andre af Restrups
gårdmænd valgt til at syne og taksere jordene under Store Restrup,vel sagtens en
forberedelse til jordreformerne.

Gårdene har siden de blev fri af Store Restrup haft mange forskellige ejere, og er blevet
stærkt udstykkede.

De ejes nu begge af fru Nora Quist. Møllen, der hørte til gården, blev drevet ved
opstemmet vand fra Guldbækken, og var fra gammel tid priviligeret. Den havde en meget
udstrakt kundekreds, således fortæller de gamle markbøger, der gjalt indtil matriklen i
1836 blev indført, om bl. a. at en del af Nørre Tranders bønder skulle have deres korn
malet i Ridemandsmølle.

En gammel mand, der forlængst er død, har fortalt mig, at da han omkring århundredskiftet arbejdede som dreng i møllen havde man flere kværne, grynmølle og valseværk m. m. Han mente forøvrigt også, at man i sin tid havde  haft stampemølle. Særlig om vinteren kunne der være meget travlt. Gårdspladsen kunne være helt fyldt med de ventende møllegæsters køretøjer. Hestene var anbragt i en stald nord for møllen (hytten).

Traps skriver i en ældre udgave: Mllegaard med tilliggende mølle solgte herr Erik Iversen (Lykke) 1406 til herr Mogens Munk, som samme år skødede denne og ”Gammelvadsmølle" til dronning Margrethe. Den ved Møllegard liggende mølle er måske den samme som Ridemandsmølle, der efter sagnet har fået sit navn efter en vis Jesper Ridemand. Han fik den som belønning for at have været behjælpelig med at fange Skipper Clement.

I en anden udgave nævnes det: Ridemands Mølles navn menes at stamme fra, at ejendommen engang har været ejet af en ridemand, dvs. en, der på tinge var udnævnt til at ride markskel af. Gården kan føres tilbage til det 16. århundrede, og i 1675 vides det, at den hørte under St. Restrup hovedgård, der nu er højskole. År 1610 nævntes Ridemands Mølle.

Selv om Godthaab er en forholdsvis ung by, så er der dog talrige beviser for, at der har været beboelse her siden stenalderen, det bevidner de talrige gravhøje, der er her omkring. Der er ca. 80 fredede oldtidshøje i sognet. Tre gravhøje, der lå for oven ved haverne på højre side af Nordvestvej, blev jævnet med jorden, da marken blev opdyrket, der var hede før. En gravhøj, der lå bag ved Døsbækhuset på Solbakkevej, er i sin tid også jævnet. Døsbækhuset, som blev bygget i 1882-83, blev bygget for knap 3.000 kr. Mange af de huse, der blev bygget omkring år 1900, kostede kun 2-3.000 kr. at bygge. De fleste er selvfølgelig efterhånden indrettet efter tidens krav, og virker ret moderne indvendige. De ældste huse i Godthaab er de huse, der ligger på Stationsvej tæt ved sandgraven. Her begyndte man at bygge huse i 1860. Den gamle skole blev bygget i år 1897.

Øst for Øster Hornum ligger med ret stor indbyrdes afstand to store høje, Tinghøj og Galgehøj, Øjensynligt til minde om den tid, da herredstinget holdtes her. I 1688 flyttedes tinget til Bonderup ved Ellidshøj, og en tid der efter til Guldbæk, for i 1734 at blive flyttet til Nibe.

Landskabet i sognet præges af bakker, og højeste punkt er Frendrup høje på 102 meter, med en vid udsigt.

Guldbæk plantage, anlagt 1879, omfatter i alt 35 ha.

Godthaab stationsby havde i 1930 i alt 339 indbyggere, i 1955 i alt 453 indbyggere, og nu i 1969 er der omkring 800 indbyggere.

 

 

       

Startside Op
Send e-mail til gbf9230@gmail.com med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.

Senest opdateret: 5. Oktober 2018